Jeg har skrevet bogen Kvinder i omsorgsrollen – Find dig selv, når du er der for andre
udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.
Bogen går tæt på virkelighedens forhold for kvinder, der lever med omsorgsansvaret for en
nærtstående, der er afhængig af livsvigtig omsorg. Denne særlige omsorgsrolle er fuld af
følelsesmæssige faldgruber, personlige dilemmaer og tabuer, der rykker grænser, uden at man kan sige stop. Gennem pårørendes oplevelser og erfaringer sættes der fokus på, hvad der sker, når man skal være stærk på et andet menneskes vegne i en livssituation, hvor der ikke er plads til, at man selv kan vise svaghed.
Bogen er en brugsbog med konkrete råd for eksempel til klarere kommunikation i de svære
situationer, samt råd og inspiration til at skabe rum til selvomsorg i en uforudsigelig dagligdag.
Uddrag af anmeldelser af Kvinder i omsorgsrollen
“… Det er ikke en almindelig selvhjælpsbog, men en menneskeklog bog, der hjælper, lindrer og giver overblik og bekræfter én i, at man ikke er alene …”
Ugebladet SØNDAG, 4. juli 2011
“… vigtig og kompetent bog for og om kvinder, der indgår i omsorgsrollen for syge og døende nærtstående …”
Alma Lind Jensen, DBC Lektørudtalelse 24/2011
“… vi som sygeplejersker kan have glæde af denne bog, da den kan give os en idé om grunden til de nære pårørendes reaktioner, når vi møder dem …
Susanne Rank Lücke, Børnesygeplejersken nr. 2, juni 2012.
Uddrag af bogens indledning:
Hvis jeg ikke havde været i en omsorgsrolle, havde jeg efter al sandsynlighed ikke skrevet denne bog. Havde jeg ikke oplevet at være i en parallelverden med tankerne: “Hvad nu? Hvad betyder det? Hvad kan jeg gøre ved det?” ville jeg ikke kende følelsen af at leve med en angst, der
stammer fra at føle med et menneske, der er alvorligt syg. Og havde jeg ikke oplevet det intense
nærvær, når man er sammen to mennesker, og der er så meget at sige, men det er for svært,
fordi det gør for ondt, så ville jeg ikke vide, hvor mange tanker man efterlades med, når
omsorgsrollen hører op.
Jeg husker særligt én situation fra en længere hospitalsperiode. I dag kan jeg se, hvordan det, der skete, udtrykker det ansvar, man reelt står med, når man er der for et andet
menneske. Min mor lå i sengen, og en læge stod for fodenden. Det var en kontant læge, der – på sin egen direkte facon – fortalte, hvor alvorligt det stod til, hvorefter han forsvandt ud ad døren. Vi nåede ikke at sige noget til hinanden, før han kom tilbage, for han skulle lige
spørge, hvad han skulle skrive i journalen. Ønskede min mor at blive genoplivet, hvis hjertet
pludselig gik i stå? I det øjeblik var det ikke så meget lægens spørgsmål, der slog mig ud, det var det, at min mor med det samme så på mig for at finde svaret. Hvad syntes jeg? Skulle hun
genoplives? Min mor havde altid været og følt sig som en meget selvstændig person, og at hun søgte til mig for at finde et svar på det helt essentielle spørgsmål, viste, hvordan alvoren havde forandret os begge to, og at vi befandt os sammen i en absurd virkelighed, på
en hospitalsstue med en læge, der utålmodigt ventede på et svar, ja eller nej. Jeg vil aldrig
glemme min mors blik, da hun så på mig, og jeg glemmer aldrig den situation. At min mor lagde sit liv i mine hænder, forstår jeg først i retrospektiv, for på selve tidspunktet var jeg slet ikke i stand til at tænke klart. Og lægen fik aldrig sit svar.
Citater fra fire kvinder i en omsorgsrolle:
Man oplever det ikke, som om man har noget valg.
Jeg var dybt chokeret over, at hun var i den frygtelige og hjælpeløse situation, og at hun skulle dø. Så det var det at skulle rumme både min egen sorg og så også hendes sorg. Jeg var ved at eksplodere over det.
Det gjorde mig faktisk bange at føle, at jeg blev “tabt”, mens samfundet fortsatte uden mig.
Tag imod andres hjælp. Det gør ikke din kærlighed til den syge mindre, at du også tænker på dig selv. Hjælpen er derude. Det er ikke meningen, at du skal kunne klare det hele selv.
