Storycoaching

STORYCOACHING

Storycoaching handler om, hvordan du fortæller historien om dig.

Du er den eneste, der kan fortælle din egen historie. Så du har hele din person med.

Du kan ikke ændre virkeligheden, men du kan ændre perspektivet på din virkelighed. Det er en vej til at kunne leve helhjertet.

Når du vælger at undersøge din historie nærmere, begynder du at kunne se mere og forstå mere. Du forstår mere om dig selv, som du var engang, og som du er i dag.

Hvor stammer fortællingerne fra? Hvad er det, der gør, at vi gentager dem? Og hvem er det, vi gør os selv til i de historier, vi laver om os selv?

For historier er noget, vi laver. Og vi kan have gentaget vores historier i årevis, også selv om de ikke gavner os, og selv om vi faktisk længes efter at give slip. Det er sjældent selve historierne, der holder os fast.

Storycoaching hjælper til at kunne leve med mindre tvivl og mere mod og om at være i livet med mere integritet, autenticitet og tillid.

Vi kan være på afstand af os selv og derfor ikke høre den historie, vi har om os selv. Vores fokus er for diffust til, at vi kan vælge det rigtige for os. Vi søger distræt efter svar uden for os selv. Vi tvivler.

Modet mangler

Resultatet er, at vi bevæger os i ring, ender tilbage det samme sted og bliver utålmodige med os selv og andre, til trods for at vi selv tøver. Det rammer vores mod. Vi kan ikke vælge, selv om vi pines af behovet for det.

Det gør ondt at vente og holde sig selv i venteposition. Smerten forstærkes af, at vi inderst inde godt ved, det er os selv, vi venter på. Og vi er selv de eneste, der for alvor kan hjælpe os til at stoppe med at tvivle og tøve og selv de eneste, der kan vælge de rigtige skridt for os.

Vi kommer til at lægge låg på det, vi endnu ikke har ord for. Under det låg er en sårbarhed. Den forsøges skjules. Når vi er sårbare uden at kunne give udtryk for det, gør vi os små. Det sker i selvbeskyttelse.

Tilliden mangler

Resultatet er, at vi trækker os, lægger afstand, sætter selv det vigtige på hold. Det rammer vores tillid til at dele følelser og tanker. Vi kan ikke stå autentisk frem, selv om vi længes efter det.

Det gør ondt at undertrykke sårbarhed. Smerten forstærkes af, at det er en ophobning. Vi er selv de eneste, der kan give mening til det, der er sårbart for os, og hvornår og hvordan det sårbare kan eller ikke kan deles med andre.

DERFOR er vores personlige historie og selvfortælling essentiel. Det er nødvendigheden af, at vi tager ansvar for vores historie.

Storycoaching er at rumme os selv i vores historie gennem at finde betydning og give mening til oplevelser, erfaringer og øjeblikke, som vender tilbage som følelsesmæssigt stærke minder fra vores liv, både gode og svære minder. Alt er dele af hele historien om os.

Et coachingforløb kan som udgangspunkt have fokus på…

Helende historier er at kunne fortælle historier om dig selv og være med følelserne, det vækker. Heling er at give plads til svære minder, tillade følelser, men også kunne slippe følelser.

Livshistorier er summen af dit levede liv med sorg, tab, glæder, modgang og medgang. Det er selve grundlaget for selvfortællingen.

Selvfortællingen er din egen fortælling om, hvem du er, og hvad du kan, skal og må. At lære at lytte og kunne høre dine egne historier er nøglen til, at du kan tage ansvar for din egen historie.

Kernehistorien er essensen af den person, du er. Du bliver tydelig for dine egenskaber og evner, dit sind og væsen. Det handler om din integritet.