Og hvad laver du så?

Klappen gik ned, da jeg skulle fortælle, hvad jeg laver. Ja, altså mit arbejde, hvad er det egentlig, jeg laver? Det, som jeg elsker at beskæftige mig med, og som er så stor en del af mig og det, jeg gerne vil stå for.

Jeg mødte Tina til et seminar. Hun fortalte, at hun var psykolog. Jeg spurgte til hendes arbejde, og det lød spændende. Så kom det oplagte spørgsmål fra hende til mig: Og hvad laver du så? Klappen gik ned. Jeg begyndte: Jeg skriver bøger… og så er jeg coach…og så har jeg i mange år arbejdet med storytelling. Jeg mærkede min usikkerhed og skyndte mig at skifte emne.

Det rungede i mit hoved: Ved du ikke engang selv, hvad du selv laver? Jeg var flov. Jeg følte mig dum. Jeg gjorde mig selv lille.

Men jo, jeg vidste det godt. Eller gjorde jeg? Både og. Det var bare ikke nemt at beskrive det, der var en del af en længere, kreativ proces. Det var ikke så ligetil at forklare ud af en kontekst.

Resten af dagen undgik jeg at tale om mig selv. Det er der ingen, der bemærkede, for jeg spurgte jo ind til andre. Og de ville gerne fortælle om det, de lavede, og som optog dem. Jeg spurgte og lyttede, nikkede og smilede og spurgte yderligere ind.

Samtidig hviskede stemmen i mit hoved: Du kan ikke fortælle andre, hvad du laver. Du har ikke styr på det, du gerne vil stå for.

Den aften tog jeg en beslutning. Det skulle ikke ske igen! Jeg ville ikke igen stå i en situation, hvor jeg vævede og tøvede, når andre spurgte til mit arbejde. Og jeg skulle ikke undgå at tale om det, men jeg skulle lære bevidst at fortælle om det på en måde, der føltes godt for mig.

Der tog jeg fat på at arbejde med min historie. Vælge de historier om mig selv, som i en kort eller længere version beskriver det, som er mit personlige engagement og mit arbejde. Ved det lærte jeg også at vælge og vurdere, hvor meget (eller lidt), der er brug for, at jeg fortæller, for at andre har en chance for at forstå, hvad jeg laver. For at det, som er så meningsfuldt for mig selv, også giver mening for dem, jeg fortæller om det.

Så derfor. Du skal have det godt med den historie og de historier, du fortæller om dig selv, og om det du laver. Du skal ikke komme til at gøre dig selv lille. Du skal ikke komme til at gøre dig selv usikker på det, der er dit arbejde, dit virke, din forretning. Du ved det godt, og du ved også, at du har brug for at kunne fortælle andre om det. Og have det godt med det.

Genkender du noget fra dig selv i min historie så prøv at spørge dig selv:

Hvorfor laver du det, du gør?

Hvorfor er det lige det, du brænder for?

Hvad er det for en historie, du gerne vil fortælle om dig selv?