Sænk paraderne

Hvordan kommer du fra at være på vagt til at være nærværende?

En typisk reaktion, allerede før vi er klar til at dele en personlig og følelsesladet historie, er at lægge et filter på. Vi sorterer, og vi censurerer. Og det foregår ofte ubevidst.

Visse oplevelser kan have efterladt en mængde følelser, der kan vækkes uventet. Det kan være overvældende. Og vi ønsker ikke at komme i den tilstand.

Som et forsvar mod det bliver vi vagtsomme. Og så kommer paraderne op.

En usikkerhed efterlader os i en tilstand, hvor det kan blive endnu sværere at dele. Også selv om det ville gavne og give god mening at fortælle andre den historie, vi gemmer på.

Vores adfærd bekræfter det, der holder os fast i en tilstand, hvor vi kommer fra at overtænke og overreagere. Hvor vi er for selvbevidste, for kritiske, for analyserende.

Vi har brug for at kunne dele uden at være “ovre” i andre, uden at have så mange forestillinger om, hvad andre vurderer og hører, hvad de tænker, og hvad de sikkert konkluderer.

Du kan ændre den tilstand, som gør det sværere at dele noget sårbart. Du kan ændre dine tanker omkring det at fortælle åbent. Du kan styrke dit mod til at fjerne det filter, der gør dit budskab uklart.

Du kan blive bedre til at mærke forskellen på, hvordan det føles at vige uden om det vigtige, og hvordan det modsat føles at være åben og bevidst, når du fortæller noget personligt.

At arbejde med din historie giver dig de ord, der skal til, for at du kan bidrage med det, du ønsker, og du rækker ud til andre gennem at fortælle om dig selv.

Det giver lettelse at sænke paraderne. Så kommer nærværet.

Har du en eller flere historier om dig selv, som du mærker et behov for at dele med andre? Hvor og hvornår kunne du have brug for at sænke paraderne?