Kender du det, at du har en samtale med en person, og mens I taler, mærker du, at det er virkelig vigtigt for dig det, som I taler om?

Du mærker en forandring, mens I snakker. Der sker noget med dig, med din krop, dine følelser og tanker. Du opdager nye vinkler på noget, der fylder i dig. Det, som er vigtigt. Du får ord på. Du får nye indsigter.

Forandringen er et nyt nu, som giver en ny og mere meningsfuld retning videre frem.

Der er øjeblikke, hvor samtaler kan noget helt særligt. Hvor du ved at tale ind til det vigtige kommer til at ændre den historie, du har om dig selv.

TAL FRA HJERTET

Jeg ved godt, hvad jeg vil sige, jeg ved bare ikke hvordan.

Jeg ved godt, hvad jeg står for, jeg kommer bare ikke ud med det.

Kender du det, at du tænker klare tanker, du er parat til at dele tankerne, og de er vigtige for dig at dele. Så sker der det, at når du siger dem højt, er du uklar. Ordene kommer slet ikke ud, som de var i tankerne.

Du kan mærke en usikkerhed, og dit fokus flakker, og det bliver endnu sværere at være skarp i det, du vil sige. Du får faktisk ikke sagt det vigtige, og du opnår ikke, at andre lytter til dig og hører dig.

Der sker det, at du kan blive for selvbevidst. Du kommer til at overdøve den stemme, der støtter dig, og som gør dig i stand til at tale direkte og oprigtigt om det, du står for.

Du bliver holdt tilbage af en forestilling om, at der er en bestemt måde, du skal formulere dig.

Men der er ikke nogen bestemt måde.

Der er DIN måde. Og den kan du finde.

Jeg har lavet en oversigt over 7 overbevisninger, der er med til at styrke dit mindset, så du helt grundlæggende har ro i tankerne, når du taler.

Det betyder, at du taler med en sikkerhed, fordi du ikke begrænser dig selv af en selvanalyse og tanker om, hvad der er rigtigt eller forkert. Du taler ud fra det sted, der er rigtigt for dig.

De 7 støttende overbevisninger:

1. Når jeg giver slip på tanker og overbevisninger, der begrænser mig, giver jeg plads til nye, der støtter mig.
2. Jeg har gjort et stort forarbejde for at være her, hvor jeg er i dag, og det har jeg al mulig grund til at dele. Jeg ved, hvad jeg taler om.
3. Det, jeg er rigtig god til, er det ikke alle, der kan. Det er noget, der er unikt, og som stammer fra personlige erfaringer.
4. En sammenligning med det, andre siger eller gør, er ødelæggende og irrelevant. En andens virkelighed er ALDRIG, hvad jeg forestiller mig.
5. Jeg har noget særligt at give. Jeg kan gøre en forskel.
6. Mit mindset er mit valg. Jeg kan ændre, hvordan jeg føler, gennem hvad jeg tænker.
7. Jeg lærer hele tiden, og den læring er en del af mine kompetencer og særlige indsigt.

En bevidsthed om disse overbevisninger vil, som du arbejder med dem, gøre dig tydeligere som person, og det bliver naturligt for dig at stå oprigtigt frem, og du bliver hørt for det, du vil sige.

Disse støttende overbevisninger betyder en ændring af den historie, du fortæller dig selv, og som styrker dig til at udtrykke det, du står for.

Det, som du håber, at andre ser og hører

…men som du ikke har nogen garanti for, at de ser og hører.

Det kan være en overvindelse at stå frem og dele, også selv om vi ved, at vi har noget vigtigt at sige. Og oplevelsen bagefter kan variere fra forvirring til lettelse, fra følelsen af at have været uklar til følelsen af at have ramt helt rigtigt.

Hvad bestemmer udfaldet af en situation, hvor vi står frem og deler?

Det kan efterlade en oplevelse af forvirring, hvor vi tillægger andre at kunne se noget bestemt i os, men vi er ikke tydelige (nok). Hvor vi satser på, at andre kan høre vores vigtige pointer, men vi siger dem ikke direkte (nok).

Vi baserer vores indsigt på forventninger, og forventninger er ikke virkeligheden.

Der er brug for noget andet og mere end håb og satsning for at opnå det resultat, vi ønsker. Overlader vi udfaldet af en situation til tilfældet, overser vi vores egen afgørende indflydelse. Det at nå ud til andre med en bestemt pointe eller en særlig historie, sker ikke automatisk.

Hvad skal der mere præcist til?

I det øjeblik du tager ansvar, har du indflydelse, og du kan gøre dit til at sikre et positivt udfald, når du står frem.

Hav fokus på formålet og relevansen af det, du vil dele. Det er det, der skaber relationen. Det er det, der skaber genklang og identifikation hos andre.

Den historie du fortæller dig selv, som er din indre dialog, og det du tænker og tror om dig selv, er afgørende for det, andre ser i dig, og som de hører dig sige.

Begynd at træne din evne til at være direkte omkring det, du ønsker at sikre, at andre forstår og hører fra dig. Træn det at være tydelig og tale fra det rigtige sted i dig.

Hvad har du på hjerte?

Hvad har du brug for at blive tydelig omkring?

Hvad skal du trække frem fra din historie?

Kreativiteten op af skuffen

Et enkelt klik på en mappe på min desktop og en mængde tætskrevne sider, lister med ideer og noter, researchmateriale, interviews og navne på personer; eksperter, kyndige og mennesker med de mest utrolige historier folder sig ud og ud og ud…

På min computer gemmer sig projekter, som jeg for år tilbage har fordybet mig i og troet på, men som aldrig blev realiseret.

Gad vide om du genkender det? Det pludselig at blive mindet om, at du på et tidspunkt har været dybt optaget af et emne og har arbejdet fokuseret på det, men så har du af en eller anden årsag lagt det lidt til side og er aldrig kommet tilbage til det.

Klikker du på en overset mappe, er det som at rode i en skuffe, række armen ind og med hånden søge, mærke, skubbe til side og gribe det, der ligger bagest og blive klar over, hvad der skjuler sig, og hvilken betydning det har haft – og måske stadig har. Det var ude af bevidstheden, og så kan det uventet dukke op igen.

Det var et tilfælde, at jeg åbnede en mappe og ikke kunne lade være med at “rode” i den. Jeg havde egentlig ikke tid til at blive distraheret, for jeg var jo i gang med noget andet vigtigt. Jeg blev trukket tilbage i tiden ved påmindelsen om manuskripter og udarbejdede skitser, detaljerede planer og interviews med fantastiske mennesker, hvor jeg havde haft unik adgang. Alt indhold til projekter, der havde solidt grundlag for at blive realiseret, men som ikke var kommet længere end til den “skuffe”. Nu lå det der som støvede filer; hengemt, overset og ubrugt.

Naturligvis har det ikke været spild af hverken tid eller fordybelse, for det gav mig mening på det tidspunkt. Det gav mig vigtige erfaringer og værdifulde møder med mennesker.

Men hvad havde holdt mig tilbage? Hvorfor havde jeg ikke taget de sidste afgørende skridt og gennemført mine projekter?

Det var en tid med alvorlig sygdom i familien. Jeg var på autopilot, på følelsesmæssig standby. Jeg kunne være fokuseret, men jeg kunne ikke mærke mig selv. Derfor kunne jeg ikke udtrykke, hvorfor mine projekter var vigtige for mig. Derfor kunne jeg ikke stå frem som mig.

Jeg ønskede at gøre en forskel med det, jeg ville sige gennem min dedikation og mit arbejde, men den historie var jeg på det tidspunkt ikke i stand til at dele med omverden.

Det hele var og er en del af min fortælling.

Hvad gemmer sig af originale ideer, unikke koncepter og kreative projektplaner på din computer eller i dine skuffer?

Hvordan er de en del af din fortælling?

Har du succes med at være dig?

Det spørgsmål kan lyde modstridende. Måske ligefrem provokerende.

For hvordan kan begrebet succes forenes med det at være sig selv?

Hvornår vokser en længsel efter succes så stor, at den efterlader følelsen af utilstrækkelighed?

Vi kommer alt for nemt til at måle vores egen succes efter det, vi oplever som andres accept af os og det, vi siger og gør. Vi er ovre i, hvordan vi forestiller os, at andre ser os, og om de ser op til os. I det rum opstår let følelsen af ikke at slå til.

Så uden selv at vide det, spørger vi faktisk, hvor meget succes har jeg med at være mig?

Det koster en stor mængde energi at vurdere sig selv og måle sit eget værd gennem så diffuse forestillinger. Det er at forsøge at måle noget, som ikke kan måles. Det er udmattende at have et fokus, som er en konstant søgen efter noget “korrekt”, som ikke findes. Resultatet bliver, at det er nemt at komme til at føle sig forkert eller uperfekt.

Vil du gerne have succes med at være dig?

Dine kriterier for succes bestemmer du selv. Du bestemmer det gennem den måde du taler til og om dig selv. Du bestemmer det gennem dine tanker om dig selv. Det, der er en meget vigtig del af den historie, du fortæller.

Slip følelsen af utilstrækkelighed og gør plads til alt det, der giver dig den gode følelse af, at du er dig selv og har det godt med det. Det er succes.

Findes modet i dig?

Udfordringen kom fra min mentor. Den kom uventet. Det var en test. Det var en test af mig – og mit mod.

Rejs dig og fortæl en historie. Bare fortæl, snak, del noget.

Noget gik i baglås. Jeg kunne ikke. Mine tanker gik i alarmberedskab.

Hvad skal jeg sige? Hvor skal jeg starte? Hvad vil andre høre?

Jeg blev alt for bevidst. Og det blev min stopklods, men jeg var ikke klar over, hvad der stoppede mig.

Min kloge mentor havde et kryptisk svar: Jeg skulle bare lige se, om modet findes i dig.

Jeg manglede modet.

Hele den febrilske tankerække viste mit fokus på at skulle præstere på en bestemt måde, selv om jeg tværtimod var blevet opfordret til at fortælle noget, jeg selv bestemte.

Jeg reagerede som, at jeg skulle bevise noget, men jeg vidste ikke præcis hvad. Det var en tanke om nødvendigheden af at gøre noget “korrekt”. Mit fokus på at leve op til andres forestillinger – selv om det, som jeg anså som andres forestillinger, kom fra mig selv.

Modet jeg manglede var til at give slip på tankerne om rigtigt og forkert. Slippe forestillingen om det korrekte.

Min mentor ville udfordre mig til at være “uperfekt” og bare tale, bare fortælle – og vække glæden ved det at dele. Det uventede og letheden ved det spontane.

Det er et mod, der handler om at slippe fokus på det skulle præstere. Et mod til at kunne være sig selv og tale som sig selv.

Findes modet i dig?

Sænk paraderne

Hvordan kommer du fra at være på vagt til at være nærværende?

En typisk reaktion, allerede før vi er klar til at dele en personlig og følelsesladet historie, er at lægge et filter på. Vi sorterer, og vi censurerer. Og det foregår ofte ubevidst.

Visse oplevelser kan have efterladt en mængde følelser, der kan vækkes uventet. Det kan være overvældende. Og vi ønsker ikke at komme i den tilstand.

Som et forsvar mod det bliver vi vagtsomme. Og så kommer paraderne op.

En usikkerhed efterlader os i en tilstand, hvor det kan blive endnu sværere at dele. Også selv om det ville gavne og give god mening at fortælle andre den historie, vi gemmer på.

Vores adfærd bekræfter det, der holder os fast i en tilstand, hvor vi kommer fra at overtænke og overreagere. Hvor vi er for selvbevidste, for kritiske, for analyserende.

Vi har brug for at kunne dele uden at være “ovre” i andre, uden at have så mange forestillinger om, hvad andre vurderer og hører, hvad de tænker, og hvad de sikkert konkluderer.

Du kan ændre den tilstand, som gør det sværere at dele noget sårbart. Du kan ændre dine tanker omkring det at fortælle åbent. Du kan styrke dit mod til at fjerne det filter, der gør dit budskab uklart.

Du kan blive bedre til at mærke forskellen på, hvordan det føles at vige uden om det vigtige, og hvordan det modsat føles at være åben og bevidst, når du fortæller noget personligt.

At arbejde med din historie giver dig de ord, der skal til, for at du kan bidrage med det, du ønsker, og du rækker ud til andre gennem at fortælle om dig selv.

Det giver lettelse at sænke paraderne. Så kommer nærværet.

Har du en eller flere historier om dig selv, som du mærker et behov for at dele med andre? Hvor og hvornår kunne du have brug for at sænke paraderne?

Og hvad laver du så?

Klappen gik ned, da jeg skulle fortælle, hvad jeg laver. Ja, altså mit arbejde, hvad er det egentlig, jeg laver? Det, som jeg elsker at beskæftige mig med, og som er så stor en del af mig og det, jeg gerne vil stå for.

Jeg mødte Tina til et seminar. Hun fortalte, at hun var psykolog. Jeg spurgte til hendes arbejde, og det lød spændende. Så kom det oplagte spørgsmål fra hende til mig: Og hvad laver du så? Klappen gik ned. Jeg begyndte: Jeg skriver bøger… og så er jeg coach…og så har jeg i mange år arbejdet med storytelling. Jeg mærkede min usikkerhed og skyndte mig at skifte emne.

Det rungede i mit hoved: Ved du ikke engang selv, hvad du selv laver? Jeg var flov. Jeg følte mig dum. Jeg gjorde mig selv lille.

Men jo, jeg vidste det godt. Eller gjorde jeg? Både og. Det var bare ikke nemt at beskrive det, der var en del af en længere, kreativ proces. Det var ikke så ligetil at forklare ud af en kontekst.

Resten af dagen undgik jeg at tale om mig selv. Det er der ingen, der bemærkede, for jeg spurgte jo ind til andre. Og de ville gerne fortælle om det, de lavede, og som optog dem. Jeg spurgte og lyttede, nikkede og smilede og spurgte yderligere ind.

Samtidig hviskede stemmen i mit hoved: Du kan ikke fortælle andre, hvad du laver. Du har ikke styr på det, du gerne vil stå for.

Den aften tog jeg en beslutning. Det skulle ikke ske igen! Jeg ville ikke igen stå i en situation, hvor jeg vævede og tøvede, når andre spurgte til mit arbejde. Og jeg skulle ikke undgå at tale om det, men jeg skulle lære bevidst at fortælle om det på en måde, der føltes godt for mig.

Der tog jeg fat på at arbejde med min historie. Vælge de historier om mig selv, som i en kort eller længere version beskriver det, som er mit personlige engagement og mit arbejde. Ved det lærte jeg også at vælge og vurdere, hvor meget (eller lidt), der er brug for, at jeg fortæller, for at andre har en chance for at forstå, hvad jeg laver. For at det, som er så meningsfuldt for mig selv, også giver mening for dem, jeg fortæller om det.

Så derfor. Du skal have det godt med den historie og de historier, du fortæller om dig selv, og om det du laver. Du skal ikke komme til at gøre dig selv lille. Du skal ikke komme til at gøre dig selv usikker på det, der er dit arbejde, dit virke, din forretning. Du ved det godt, og du ved også, at du har brug for at kunne fortælle andre om det. Og have det godt med det.

Genkender du noget fra dig selv i min historie så prøv at spørge dig selv:

Hvorfor laver du det, du gør?

Hvorfor er det lige det, du brænder for?

Hvad er det for en historie, du gerne vil fortælle om dig selv?

Vær den du er, og ikke den du tror, du skal være

Der er meget fokus på og tale om, at vi skal være os selv. Vi skal lære os selv at kende. Vi skal være i kontakt med os selv. Og vi skal vise, hvem vi er.

Så hvem er du?

Hvad er din historie?

Vil du finde det, der definerer dig og din historie, skal du ikke søge efter noget nyt. For at finde kernen i din historie leder du efter indsigt, evner og træk, du har allerede. Måske havde du glemt det, eller også er det bare ikke klart for dig. Endnu. Men det er en del af dig og det, som har gjort dig til den, du er.

Det er der, du finder dine stærke ressourcer, som er helt særlige for dig.

Det er det, som din historie kan gøre for dig, så du kan være den du er, og ikke den du tror, du skal være.

Kend din historie og du kan stå frem som dig selv. Og er du selvstændig, kan du med din historie vise, hvad du selv og din virksomhed står for.

Velkommen til min blog.

Her handler det om dine historier. Mine historier. Vores historier. Virkelighedens historier.